Det stopper her

Det stopper nu! Ikke mere nøjes med at sige: jeg er glad for at gå for at hjemme, når jeg elsker det for vildt. Jeg orker ikke nedtone min glæde mere for at forsøge at undgå dømmende angreb. Jeg elsker min familie og mit liv. Det er spil for galleriet når jeg underspiller mine drømme, for lige nu er det mit livs drøm at gå hjemme med Lucas på 3 år (og 4 måneder, far).

Det var ikke min drøm inden - en 5 uger indkøring gik helt galt. "Jess, du må forberede dig på at Lucas vil græde de næste 6 måneder." Lige i det øjeblik hun sagde "Du har jo ikke noget valg" så gik jeg i chok. Det gik op for os at vi har et valg og at jeg har et valg: Først blev jeg hjemme i et par måneder som en test. Fuck, det er faktisk hårdt det her. Gud, vi kan få tilskud fra Københavns Kommune et år... Hov det bliver federe og federe at gå hjemme. Wauw det er egentlig lidt drømmetilværelses agtigt og nu fast forward til:

Jeg udlever min drøm - lige nu - som hjemmefar!

  

På min liste over drømme stod ikke: Hjemmefar - Der stod spil designer, app koncept udvikler og andet karriereagtigt. Jeg har altid været overbevist om at, når Lucas var 1 år, så skulle han have en  gave: Institutionen. Over night - gav det bare ingen mening for os mere.

Så hvad er er så drømmeagtigt ved at gå hjemme? Det er faktisk svært at svare kort på, men jeg prøver: Jeg er mere glad - jeg smiler med øjnene - jeg griner meget - jeg er kreativ igen - jeg har aldrig været mere nærværende. Det vildeste er at verden igennem Lucas' øjne 24/7 - hvor er verden dog positiv, fantasifuld, farverig, sjov, kreativ, fyldt med passion, læring, muligheder, åbenhed, tillid, fordybelse, kærlighed og antiperfektionisme. Tiden flyver afsted. Forventningsfrihed, Flow.

Jeg bliver tit spurgt om - Er det ikke hårdt at være på - hele dagen? Ja, det er hårdt at være på, når jeg midt i en leg lige kommer i tanke om noget og ender i min egen tanketidsmaksine: Fuck det nåede jeg ikke i går, så det skal jeg nå senere i dag og nu hvor jeg tænker over det, så kan jeg måske lige nå ... Lucas - jeg skal lige... FAR STOP - Vi leger! Er jeg den eneste med såååå mange tanker? Så mange idéer?
 Jeg har virkelig kæmpet en lang sej kamp for at blive bedre til at tænke mindre. Nej, det er ikke hårdt at være på, hvis det lykkedes mig at slukke for mit tankemylder. Så bliver det pludselig nemt at være på og se verden igennem Lucas' øjne.

- Hvad laver I så egentligt? Vi leger helt klart så meget som muligt hver dag. Vi har nogle faste morgen og aften rutiner. Så har vi typisk én aftalen eller én mission hver dag. Lucas lærer bedst igennem leg - så jo sjovere jo bedre. Her er hvad vi lavede i dag:

Det var været en fantastisk simpel søndag. Gitte legede klokkelege med Lucas imens jeg lavede kaffe og morgenmad. Gitte tog afsted for at spise brunch med en god veninde. Vi startede med at komme for sent til noget Lucas havde glædet sig til - at høre de 2 klokker ringe fra den den norske sømandskirkens lidt i 11. Da vi indså at vi kom for sent så tog vi det stille og roligt. Vi så på nogle lidt for kærlige forårsfugle og tog alligevel hen til kirken. Vi håbede på at klokkerne også ringede efter gud tjeneste. Jubii - den ringede 3x3 slag lidt over 12. Så tog vi videre over på volden. 

Lucas opdagede "bladblomster" på buske og træer. Jeg har aldrig før lagt mærket til at inden bladene springer helt ud så ligne de lidt grønne blomster.

Vi skød en del luftkanonkugler afsted fra kanon legepladsen på volden og sang rutsjebanesang. (Man skulle ha' været der). Så vi tog ned til Holms bagerier og købte deres nye pulled-kylling med avocado og pesto sandwich (mums) med gulerodsjuice combo. Da vi spiste senere på den største legeplads på volden var det rimeligt øv at opdage jeg havde glemt juicen. Vi gik tilbage og blev mødt at "I  glemte juicen!" og gik forbi Vor Frelsers Klokketårn.  Jeg ved ikke om I fornemmer at Lucas' passion er klokker.

Jeg elsker den store legeplads om søndagen. Den er fyldt med glade forældre og børn - ud og lege igennem. Lucas blev i dag grebet af, at nå 1. etage i det store edderkop klatrestativ. Så efter en lille times kamp, så nåede han endelig op selv. High Five. En stor tak til den større dreng, der viste Lucas vejen ned igen. Vi "stod på hovedet" for vildt 2 gange i det store hamsterhjul.

Gitte kom forbi efter brunch. Vi legede gemmeleg - Det var sjovt. Det endte at Lucas gemte sig i på gyngen - dvs. det var tid til en anden leg. Imens de gyngede løst, så hentede jeg noget mere mad. Vi spiste og legede indtil det begyndte at regne og så tog vi hjem. På vejen finder vi en perleregnbue. Lucas og jeg besluttede at tage direkte på vores daglige aftentur. Dvs. typisk tage i Netto. Jeg gemmer mig (dvs. handler de 8-10 ting på min liste) imens Lucas pludselig råber bøhhh... Når jeg har fundet det sidste, så gemmer Lucas sig oppe ved kassen. 

Så spiser Lucas en bolle og jeg børster tænder, inden vi siger godnat. Så går jeg ellers rundt i 20-25 minutter med klapvognen indtil Lucas er i dyb søvn, imens jeg hører musik og beslutter at droppe min første idé til mit blogindlæg helt. Jeg bærer varerne op på 1. sal og går derefter ned efter sovende Lucas :-) Gitte og jeg når at snakke påskeferie videre. Inden jeg går i seng, så nyder jeg også min alene tid hver aften/nat. Jeg starter med at sletter det blogpost jeg skrev i går. Jeg skriver noget nyt, indtil jeg når disse til ord og går i seng:
  

Det stopper her!

Kh Jess